Solcelle

Det har taget lang tid at udvikle ideen om en solcelle der kan lave en lille strøm, til det højtydende smarte produkt, der ligger pænt på taget i dag. Historien om solcelleteknologi begynder, da den nitten-årige Edmund Becquerel i 1839 offentliggjorde sine observationer om den fotoelektriske effekt, der viste, at bestemte materialer kunne producere en lille mængde strøm, når de blev udsat for lys.

34 år senere, i 1873, opdagede Willoughby Smith den photovoltaiske effekt i stoffet Selen. Hans elev William G. Adams tog et stort skridt videre ved at opdage, at når man belyser et knudepunkt mellem selen og platin, produceres der også strøm. Disse to opdagelser blev grundlaget for, at Charles Fritts i 1880 udviklede den første solcelle med en virkningsgrad på 1-2%. Men heller ikke denne opdagelse førte til nogen anvendelse af kommerciel eller industriel art.

Den industrielle revolution og brugen af fossile brændstoffer, der jo var let adgang til, udsatte forskningen inden for solcelleenergi, så det er derfor, der først for alvor i de senere år er kommet gang i udvikling og produkttilpasning. Indtil 1960 blev solenergi anset for futuristisk og kun anvendelig til særlige formål, rumfart for eksempel. Det var simpelthen for dyrt at lave solcellesystemer dengang.

Siden det første solcellepanel blev udviklet i 1954, er effektiviteten af solceller øget markant, og samtidig er priserne faldet voldsomt. At man i dag kan købe et lille og effektivt solcelleanlæg for omkring 20.000,- kr. er en teknologisk bedrift i sig selv.

Solceller er fremtidens energikilde

Photovoltaic (PV) teknologi, som er det faglige udtryk for solcelleteknik, er en af de reneste energikilder overhovedet. Teknologien bygger på kraften i solen som energikilde og frembringer derfor hverken støj, røg, syreregn, vandforurenende stoffer, kuldioxid eller atomaffald. Derudover bruges der ikke energi til transport som ved eksempelvis kul, og forurening ved transport undgås dermed. Endelig er grundstoffet silicium, som anvendes til de fleste solceller ugiftigt, og der findes rigelige mængder af det.

Vind og sol er energikilder, der for en rum tid virker uudtømmelige og fremfor alt helt rene energikilder. Som det ser ud nu, med snarlig oliemangel og voldsomt stigende  forurening over hele verden, er det nu, man som privatperson skal tænke i hvordan man dels bliver mere “grøn” og dels gør sig langt mere uafhængig af fossile energikilder og at man ikke bidrager til klodens forurening mere end højst nødvendigt.

Hvad kan et solcelleanlæg konkret komme til at betyde for dig?

Det er mere end lidt sjovt at forestille sig, at man om ikke så længe kører i en elbil, som ikke forurener og som er tyst og lækker, man kører hjem efter job og sætter den til opladning via inverteren fra sit eget solcelleanlæg i huset. Så er der strøm til næste dags gratis transport. Og tænk sig, det meste af det el-forbrug du har i huset resten af dagen og aftenen med, bliver også dækket ind af solcelleanlægget. Så når I ser Netflix eller er på nettet, så bruger I den gratis strøm, som blev opsamlet og gemt i et store lithiumbatteri der hænger ude i bryggerset, imens I var på job. Hvis du synes det lyder som et ønskværdigt scenarie, så skal du bare kontakte os, så kan vi være med til at sørge for, du bliver nærmest selvforsynende på el-siden og kan sige om jer selv, at I er ret så grønne.

En solcelle består primært af to lag; det øverste lag indeholder markant flere elektroner end det nederste lag. Når solens ultraviolette stråler rammer cellerne, slås elektroner i det øverste lag løs. Herefter vandrer de igennem en strømkreds til nederste lag på en solcelle og derved skab en aktiv strøm af elektricitet.

Der findes mange forskellige solcelle typer, men særligt tre skiller sig ud:

Der findes 3 typer af solceller:

Monokrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller

Tyndfilm solceller

Poly- og monokrystallinske solcelle  samt tyndfilmssolcelle.

Forskellen på poly- og monokrystallinske solcelle skal findes i produktionsmetoden. Førstnævnte bliver produceret fra sammensmeltet silicium og er mere fragmenteret i udtrykket. Samtidig er de blå af udseende. En solcelle i monokrystallinske paneler er skåret ud fra et sammenhængende stykke silicium, hvorfor de fremstår renere. De er samtidig kendetegnet ved at være sorte og højest ydende.

En tyndfilms solcelle produceres ved, at en masse blive sprayet på en glas- eller metalplade. De er dermed kendetegnet ved at have en ensartet overflade.

Tyndfilm solcelle fungerer ligeledes bedre i morgen- og aftentimer samt diffust lys og overskyet vejr.

Når man vurderer, hvilken solcelle man skal erhverve sig, er der en række forhold, som er gode at være opmærksomme på. Disse omfatter blandt andet: Pris, ydelse, garantier, kvalitet og producent er vigtige forhold at have for øje.